Kaare Klint 1888 - 1954 Biografi

Arkitekt Kaare Klint havde gået på Teknisk Skole og været i malerlære og bl.a. gået på Krøyers malerskole, før han blev elev hos faderen, P. V. Jensen Klint, Grundtvigskirkens arkitekt. I andet årti af århundredet blev Klint dog fascineret af nyklassicismens genopblomstring. Af arkitekten Carl Petersen lærte han at værdsætte den danske tradition for klassisk realisme, som den ses hos Harsdorff, Abildgaard, Bindesbøll og Freund. Carl Petersen arbejdede med menneskets fysiske mål, fordi han var bevidst om, at de er afgørende for den måde, vi oplever arkitektur på. Klint undersøgte menneskets mål og bevægelser for at kunne dimensionere møbler rigtigt. Der skulle være en sammenhæng mellem menneskets og møblernes mål, ligesom møblernes mål skulle passe til de rum, de skulle anvendes i. Klints arbejde med mål var funktionelt begrundet, ikke formelt. 1923 oprettedes en skole for møbel- og rumudstyr på Kunstakademiet. Klint blev ansat som underviser, 1924 blev han docent og 1944 professor. Både gennem sine egne møbler og sin undervisning kom Klint til at præge en hel generation af danske møbelkunstnere. En række verdensberømte danske møbelskabere tilhører det, som man har kaldt "den Klint'ske skole". Kaare Klint lod sig ikke påvirke af den internationale funktionalisme, som kom til Skandinavien i slutningen af 20erne. Han afviste Bauhaus' forsøg på at kaste al tradition over bord og begynde på ny på et rent analytisk grundlag. Selvom Klint mente, at man skulle bygge videre på de erfaringer, som traditionen havde overleveret, havde hans undervisning og egne møbler ikke så lidt til fælles med den internationale funktionalismes ideer om standardisering og rationalisering. Det sociale skulle indkalkuleres i opgavebesvarelserne hos Klint, og undervisningen havde altid et analytisk udgangspunkt. Eleverne fik et dybt kendskab til materialers ægthed og stærke konstruktioner bl.a. gennem studiet af ældre møbelkunst. Klint beviser med sine egne møbler, at funktionsanalysen går fint i spænd med bearbejdningen af ældre møbler (fx antikke møbler, Chippendale-stole, Shaker-møbler etc.). Bare de var rigtigt proportioneret og materialevalget var korrekt, kunne ældre møbler nemt genbruges. Det ydre stilpræg og det personlige udtryk var mindre vigtigt. Klint forkastede stilkopierne fra 1800-tallet, ligesom han anså skønvirkemøbler for upraktiske og anmassende i størrelse og udtryk. Selvom Klint som møbelskaber kan anses for at være en aristokrat, og hans møblers dyre materialer og store krav til den håndværksmæssige forarbejdning gjorde, at de ikke var hvermands eje, pegede hans ideer om type og standardmål frem mod billigørelse og industrialisering af danske hverdagsmøbler.