Finn Juhl 1912 -1989 Biografi

Finn Juhl kom fra det velstillede københavnske borgerskab. Hans interesse for kunst var helt fra barndommen så stor, at han ofte gik på Glyptoteket og Statens Museum for Kunst. Han ville være kunsthistoriker. Faderen mente dog, det var for brødløst, hvorfor Finn Juhl efter studentereksamen i 1930 som et kompromis begyndte på Kunstakademiets Arkitektskole. Han gik hos Kay Fisker, mens Gunnar Asplunds funktionalisme begyndte at slå igennem i Norden. Juhl blev en dygtig all round bygningsarkitekt, men fik aldrig taget afgang fra skolen. 1934 til1945 arbejdede han nemlig hos sin lærer Vilhelm Lauritzen og kom til at præge indretningen af et af de vigtigste funktionalistiske monumenter i Danmark, Radiohuset. I 1945 fik Juhl egen tegnestue. Han har kun tegnet få huse, bl.a. sin egen villa i Ordrup Krat fra 1942. Finn Juhl var fra sin ungdom engageret i debatten om indretningen af bl.a. det sociale boligbyggeri, og han mente, at det var vigtigt, at arkitekten tog udgangspunkt i rummets indretning. Hans egen arkitektur blev altid tegnet indefra og ud, det var rummet og interiøret, der var udgangspunktet. Allerede da Finn Juhl var helt ung tegnede han møbler til sin egen lejlighed og fik snedkermester Niels Vodder til at lave dem til sig. Det blev til et mangeårigt samarbejde. Ideen med at lave møbler til sin egen bolig er en gammel tradition, som går til tilbage til maleren Nicolai Abildgaard, arkitekten M. G. Bindesbøll og billedhuggeren H. E. Freund -de såkaldte 'kunstnermøbler'. Juhl betonede livet igennem, at han som møbelskaber var autodidakt, men det var møblerne der vejede tungest i hans oevre. Han udstillede sine første lidt tunge polstrede møbler på Snedkerlaugets udstilling i 1937. De vakte stor opmærksomhed. Det var en møbeltype, som lå langt fra de fremherskende ideer på de snedkerorienterede møbelskoler på Kunstakademiet og Kunsthåndværkerskolen. Selvom Juhl i sine møbler også tog udgangspunkt i en analyse af møblets funktion, var hans møbler fra starten et opgør med Klint-skolens rationelle, traditionsbundne og geometrisk bestemte møbler. Juhl mente ikke, at man skulle videreudvikle de historiske møbeltyper, men derimod skabe ud fra samtidens kunst. Hans møbler lignede ikke bare skulpturer af Henry Moore, Hans Arp, Barbara Hepworth og Erik Thommesen, men han viste dem som regel også sammen med disse kunstneres skulturer. Han var også i sine indretninger inspireret af billedhuggerkunstens arbejde med legmer i fri og bunden bevægelse. Efter nogle år opdagede han, at de overpolstrede møbler ikke nødvendigvis er mageligere end tyndt polstrede møbler. Hans polstringer blev tynde, men han lavede kun én stol helt uden polstring i hele sit liv. Han søgte nu mod en ekstrem præcision i formen, og møblerne blev visuelt lette. I studier af Ole Wanschers bøger om møbelkunstens historie fandt han frem til ægyptisk møbelkunst, som han syntes havde "en animalsk behagvækkende karakter". I de organiske træstel, som sæder, ryg- og armlæn var "ophængt" i, blev "det bærende" og "det bårne" fremhævet - ligesom hos Poul Kjærholm omend i et helt andet formsprog. De organisk udformede dele blev sammenføjet med usynlige og meget uortodokse træsamlinger. Materialets styrkemæssige potentiale blev udnyttet til det yderste, ligesom Arne Jacobsen gjorde det i sine møbler. Det stillede store krav til snedkermesteren, og gjorde at møblerne egnede sig dårligt til industriproduktion. Træets elegante spændstige og spinkle former krævede både træstykker og træsorter af høj kvalitet: teak, ahorn, kirsebærtræ, oregon pine, cedertræ, nød, palisander. Juhl var en af de første, der brugte teaktræ til indendørsmøbler. Det var medvirkende til, at der kom en hel bølge af teaktræsmøbler på markedet op gennem 1960erne. De eksklussive møbler var dyre, men det lykkedes dog Juhl at få en industriproduktion i gang, først i USA, senere i Danmark. Juhl fik i begyndelsen af 1950erne gode forbindelser i USA, hvor han havde fået opgaven at indrette Formynderskabsrådets sal i FN-bygningen i New York. Han lavede en række indretningsopgaver i Europa, USA og Asien for bl.a SAS, Georg Jensen og Bing & Grøndahl. Han udformede også mange udstillinger af dansk design og kunstindustri i udlandet.